Hvad er terapisko?
Ømhed og hævelser i ben og fødder er noget, som mange mennesker døjer med. Det kan eksempelvis opstå i forbindelse med sygdomme som diabetes, på grund af hjerteproblemer, som bivirkning af medicin, eller efter operation.
Hvis du kan nikke genkendende til problemer med ømme, sårbare og/eller hævede fødder, kan du have stor gavn og glæde af et par gode terapisko, som bringer mærkbar lindring, aflastning og komfort til dine fødder.
En terapisko er en specialproduceret sko med særlige fodvenlige og terapeutiske egenskaber, herunder:
- Ekstra fleksibilitet
- God rummelighed
- Regulerbar pasform
- Nem at tage af og på
- Bløde og behagelige materialer, der holder fødderne lune
- Åndbarhed
- Stabil og skridsikker sål
Her på siden finder du terapisko til både herrer og damer. Vi fører de bedste og mest efterspurgte mærker indenfor terapisko, herunder Fischer, Extro Style og Sandpiper.
Hold dine fødder sunde og lune med terapisko
Mange bruger terapisko som en hjemmesko til hævede fødder. Ligesom en hjemmesko er de fremstillet i blødt og lækkert materiale, som holder dine fødder dejligt lune. Du kan derfor sagtens bruge din terapisko som en hjemmesko til hævede fødder.
Som det fremgår af listen ovenfor, har terapisko mange unikke fordele. De fleste af vores modeller er udstyret med en smart velcrorem, som gør det ekstra nemt at løsne og stramme skoen efter behov. Terapisko med velcro er tiltænkt hævede fødder, da graden af hævelse ofte kan variere i løbet af dagen samt fra højre til venstre fod. Derfor er det nødvendigt med høj grad af fleksibilitet, så skoen altid kan tilpasses dine fødder.
Vælg smarte terapisko til hverdagsbrug
Alle vores terapisko sikrer dig fantastisk komfort og mindre tryk om foden. På grund af den solide gummisål, er de både velegnet til indendørs- og udendørsbrug.
Du kan både vælge åbne og lukkede terapisko. Hvis du har tendens til kolde fødder, så kan du med fordel vælge en lukket terapisko med lunt foer af uld. Hvis du derimod har brug for ekstra luft til fødderne, kan du vælge sandalen eller modellen med åben tå.
Bemærk, at enkelte modeller sælges stykvis. Dette står klart angivet på produktet. Disse modeller kan bruges både til højre og venstre fod.